Styrket bestyrelse og ledelse i FM Bygningsdrift
Dato: 08, februar 2022

I januar 2021 blev bestyrelsen i FM Bygningsdrift styrket ved at Bente Damgaard indtrådte som ny bestyrelsesformand. Med hendes tilgang blev bestyrelsens kompetenceomfang udvidet, idet Bente er en yderst kompetent person med erfaring fra byggebranchen såvel som fra andre brancher. Bente kommer derfor med en til tider anden tilgangsvinkel og tankegang til visse ting og emner, der i sig selv er et frisk pust, men det er også et pust, som giver inspiration, og som skubber FM Bygningsdrift i den rigtige retning.

Vi har nu haft første år med den nye bestyrelse og ledelse, og det har vist sig at være den rigtige beslutning at organisere os på denne måde. 2021 har været et godt og lærerigt år, og det er et godt fundament for årene fremover.

 

Om Bente Damgaard

Bente Damgaard er statsautoriseret revisor og arbejdede fra 1989 og 15 år frem i den globale sammenslutning af revisionsfirmaer KPMG. Herefter blev hun udnævnt til CEO i det danske arkitektfirma Schmidt Hammer Lassen Architects – en post hun bestred i 14 år, inden hun valgte at blive selvstændig rådgiver. I februar 2021 blev hun udnævnt som ny vicedirektør for det fynske rådgivningsfirma Geopartner Landinspektører, og fra juli 2021 påtog hun sig stillingen som administrerende direktør for Geopartner Landinspektører.

Bente Damgaard har bestredet en lang række bestyrelsesposter siden 2012 og er således også særdeles erfaren indenfor dette felt. Foruden sin post som bestyrelsesformand i FM Bygningsdrift, så er hun også bestyrelsesformand i et arkitektfirma samt menigt bestyrelsesmedlem i andre bestyrelser.

 

Bestyrelsen i FM Bygningsdrift

Bestyrelsen i FM Bygningsdrift består nu af formand Bente Damgaard samt bestyrelsesmedlemmerne Gitte Stensbjerg og Ole Stensbjerg. Forventningen er, at denne treenighed vil kunne drive en fortsat udvikling af FM Bygningsdrift og det svenske datterselskab FM Management i de kommende mange år.

Den daglige direktion i FM Bygningsdrift varetages fortsat af Ole Stensbjerg og Gitte Stensbjerg, der deler opgaverne imellem sig. Ole er administrerende direktør med primært fokus på udvikling, salg og marketing, mens Gitte er driftsdirektør med fokus på projekter, IT-systemer, økonomi, administration og HR.

 

Bestyrelsen i FM Management

I vores svenske datterselskab FM Management udgøres bestyrelsen af formand Gitte Stensbjerg samt bestyrelsesmedlemmerne Jan Johansson og Ole Stensbjerg.

Den daglige ledelse af FM Management varetages af administrerende direktør Jan Johansson og Per-Ola Smith, der er afdelingschef i Skåne. Derudover er Ole Stensbjerg også en del af den daglige ledelse i og med, at han har fokus på salg og udvikling i Sverige.

Book et møde med os
Book et møde
Hvad ønsker du møde omkring?
Drift eller FM Byggebooking Presse eller karriere Salg
Gitte Stensbjerg
Partner
Adm. Direktør
Direktion
Telefon
+45 2085 6858
Ole Stensbjerg
Partner
Kommerciel Direktør
Direktion
Telefon
+45 4029 6838
Ole Stensbjerg
Partner
Kommerciel Direktør
Direktion
Telefon
+45 4029 6838